Update på JK Rowlings

Hmmm … JK Rowlings reddede mig ikke. Faktisk kunne jeg ikke rumme at læse den til ende…

Til gengæld væltede Jørn Riels ’Sangen om livet’ mig over ende. En bog om Grønlands myter og historie. Utroligt hvor meget saft og kraft der er i den bog. Jeg åd bogen råt, spiste fordærvet hvalkød, dansede til trommerne, sad på en isflage sammen med de gamle, som var klar til at gøre en ende på livet, gik til fjelds, så nordlys, fangede sæler med mine bare næver, sultede i de mørkeste måneder og sang mig sanseløs med forfædrene.

Alt i alt følte jeg mig beriget og mæt på en måde, som kun litteratur kan.

Apropos en hyldest til Grønlandsfareren Knud Rasmussen. Tekst af Tom Kristensen, Musik af Minds of 99