Hvide lanterner over Vesterbro

Min veninde blev gift. I går. Det var præcist, som det skulle være. Parret var yndige i sort, glimmer og lidt slangeskind. Der var Guds velsignelse, bobler, fadøl, marcipanroser, tapas og pizza. Festklædte gæster og damer i pels minglede med småbørnsramte forældre, børn og en hvidklædt engel, mens musikken spillede. Og om natten sendte vi hvide lyslanterner af sted over Vesterbro.

Det er ikke fordi, jeg ikke har læst statistikkerne: Over 40 % af ægteskaberne ender i skilsmisse. Og det er også min venindes andet ægteskab. En ting er øjeblikkets magi, noget helt andet er hverdagens hamsterhjul. Jeg har selv mand og børn, jeg ved godt, at kærlighed er noget, man skal kæmpe for.

Men jeg er ikke for fin til at tro på glæden og kærligheden. Også når den går sin vej. For lige såvel, som der altid vil opstå tomgang i livet, vil der også være mulighed for magi. Og der er muligheder nok for dem der tør, så jeg glæder mig til fortsat at sende lanterner af sted for min veninde og hende kone – også om mange år.