Hjemve

hjemve-forside

Køb Hjemve hos din lokale boghandler eller hos Saxo

Om Hjemve
I 1962 trækker en ung mand en kajak ud i den tyske del af Østersøen. I nutiden anstrenger Anne sig for at leve et sorgløst liv i München. I Danmark har Thomas overlevet en kræftsygdom, som han ikke kan give slip på. Livet sker, og Anne bliver nødt til at vende tilbage til Danmark, hvorimod Thomas forsvinder. Pludselig trænger fortiden, nutiden og manden i kajakken sig på.

Hjemve er en historie om at længes efter at komme hjem. Men hvor og hvad er hjem? Romanen handler også om at være de historier, vi fortæller os selv og hinanden. Kan eller skal vi undslippe vores historier? Og er lykken at finde hjem?

Playliste: Paul McCartney: Golden Slumbers, The Fifth Dimensions medley af Aquarius og Let The Sunshine In, Dolly Parton: Jolene, Bruno Mars: When I Was Your Man, Kasper Winding: Alle har en drøm.

 Mere

“Hun løber mellem bjerget og havet med blussende hjemve”
Artikel i Information om romanen Hjemve og dens tilblivelse

“Alt i alt en spændende og tankevækkende læseoplevelse, som formidles i et nøgternt sprog, der bidrager til en stærk læseoplevelse og er holdt i korte, præcise kapitler.”
https://bookmeupscotty.blogspot.dk/

“Hvis jeg havde en læsekreds, skulle vi læse Hjemve. Den er overkommelig at læse, både hvad længde og lix angår. Der er både noget til smilebåndet og noget til tanken. Vi skulle naturligvis tale om, hvad ”hjem” er, og hjemve – hvad længes vi efter, og hvordan kommer det til udtryk i vores tid og kultur? Om hvad et menneske er, og hvordan vi er forbundet med hinanden. Også med dem, vi slet ikke kender, i kraft af de store fortællinger, som fx myten om Kain og Abel.”
https://densmallebog.blogspot.dk/2018/04/mellem-den-ulidelige-lethed-og.html

“Jeg tør godt anbefale denne bog til en mørk efterårsaften.”
https://www.god-bog.dk/hjemve/

“Ofte er det skæbnen eller tilfældet, som bestemmer ens hjem”
Link til artikel om Hjemve i Lolland Falsters Folketidende

“Man kunne også sige, at den originale og fascinerende roman, der ligger smukt i forlængelse af forfatterens to tidligere romaner, ” Sorgforstøveren” og ” Jordfald”, kan læses som et studie i det modsatte af udlængsel.”
Anmeldelse i Lolland Falsters Folketidende

Min veninde havde været lige ved at dø og lå på hospitalet. ”Hvad skal der blive af mig, når jeg kommer hjem?”, hviskede hun til mig. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare, men sammen prøvede vi at finde en vej, skriver dagens kronikør.
Kronik i Kristeligt Dagblad