Tag Archives: qwerty&co

Fællesskabets sang

’You’ll never walk alone’ er fodboldklubben Liverpools slagsang. Ikke at jeg ser synderlig meget fodbold. I slut-90’erne var jeg i Parken for at se en fodboldkamp mellem FC Midtjylland og nogle andre. Det var min fodboldkamp. Til gengæld betyder fodbold alverden for min ex-svoger. Han er en ordknap mand, der drømmer om at købe sin egen lastbil og ellers ikke gør meget væsen af sig selv. Men ved få, festlige lejligheder har følelserne overvældet ham, og han har brummet ’You’ll never walk alone’ med stor ømhed.

Forleden var jeg, sammen med qwerty&co, min forfattergruppe, tilbage i barndomslandet. Jeg viste det store hvide hus frem, jeg boede i, indtil jeg var 7 år. Huset var både krympet og forfaldet i forhold til erindringen, men det er stadig min tidligste barndoms magiske sted, hvor alt var muligt og jeg kunne tale med katte. Det sted der optræder i mine natlige drømme, når jeg kommer allertættest på kernen af mit væsen. Efterfølgende kørte vi hen til det røde hus, jeg boede i, indtil jeg blev student. Jeg viste det vindue, hvor jeg havde siddet som ung, betragtet verden og drømt om, det der skulle komme. Vinduet var der stadig, men nu kiggede to meget hippe designerlamper ud. Også her havde tiden forandret stedet. At sætte virkelighed og erindringer sammen var på en gang intenst, udmattende og befriende.

Louises barnsdomshjem
Min barndoms hvide hus

Og det mest interessante var, at det ikke kun var mine barndomshuse, vi besøgte. Det var også mine forfatterkollegaers huse. Vi så på huse og lejligheder i vidt forskellige størrelser og farver. Der blev fortalt historier om atommarcher, Allotria, kollektiver, mormødre, søskende, flugt, forældreambitioner, kampe, svigt, misbrug, uro, kærlighed og om glæden ved at skrive.

Det er ensomt at være forfatter. Ensomt på den gode måde. Jeg kan lide det. Jeg holder af at være alene med min tekst og tanker. Det er på mange måder nogle af mine bedste stunder og er et godt supplement til mit øvrige liv, som bestemt ikke mangler andre mennesker eller input. Men for at mit forfatterliv ikke går i ring, har jeg brug for modspil. Som en vinmand engang sagde til mig: ’hvis du altid kun drikker den samme slags vin, holder du ikke dine smagsløg ved lige og oplever derved ikke smagen så intens.’

I de fleste andre forhold i livet er det vigtigt at være nysgerrig. Derfor er jeg med i qwerty&co, som vi etablerede i juni 2014. Vi er ikke en skrivegruppe, mere et rum hvor vi udvikler os, sammen og i fællesskab. Vi diskuterer, støtter og udfordrer hinanden. Vi stiller spørgsmål og opgaver, blandt andet at præsentere de huse vi er opvokset i og fortælle om deres betydning for vores virke som forfattere.

qwerty&co er endnu ikke der, hvor vi har vores egen sang. Men med lidt held kommer vi dertil. Muligvis når vi har hørt nok historier om drømme og tvivl og haft lejlighed til at smage forskellige vine, brummer vi en sang i fællesskab …