–          Mor – findes Gud?
Mig: Det er der nogen som tror.
–          Tror du?
Mig: Der er rigtig mange som tror på Gud, så mon ikke Gud findes?
Hvad skal jeg sige til et barn som bare gerne vil vide, hvordan verden hænger sammen. Jeg ved det jo heller ikke. Jeg er hverken døbt, konfirmeret, gift i kirke eller har døbt mine egne børn, men hvordan skulle jeg skråsikkert kunne sige, at Gud ikke findes?

–          Hvad med spøgelser?
Mig: Det er der nogen, som kan se dem.
–          Jeg kan se dem.
Mig: Nej, det kan vi ikke i vores familie.
–          Men jeg kan altså.
Mig: Bed dem om at gå deres vej, hvis du ikke kan lide dem. Det er der nogen, som siger virker.
Jeg lever i en rationel og fysisk verden, men som forfatter bliver det for trist og for fattigt, hvis jeg ikke tror på muligheden for noget mere. Og fantasien er for mig en af mine mest underholdende venner. Hende giver jeg hellere end gerne videre til mine børn.

–          Hvad så med zombier?
Mig, fuldstændigt afvisende: De findes ikke!
–          Hvorfor ikke?
Ja hvorfor ikke? For nogle mennesker er de yderst virkelige og skræmmende, så hvordan kan jeg fornægte deres eksistens?

Mig: Dem der tror på zombier bor et helt andet sted end her, sov nu bare.